Krigs propaganda
Plakater, pamfletter og fædreland
I første verdenskrig blev der sat massivt ind på at få nok rekrutter ind i militæret. Derfor fandt adskillige lande ud af at producere nationalistiske, fædreland elskende plakater også kaldet propaganda.
Hver plakat har et tydeligt budskab og dagsorden, de har til måls at skaffe rekrutter ved hjælp ad fædrelandskærlighed. Budskaber som “Your country needs you”, “women of Britain says go!”, “The Empire needs men”, havde et klart motiv at få mænd til at melde sig til militæret.
Alle de plakater der er tilbage fra krigen, er levn der fortæller en historie om en dengang moderne krigs kampagne. Hver nation havde, hver deres måde at gå på jagt efter rekrutter, og en af disse metoder plakater.
Plakater blev en form for kunst, der kunne imødekomme propagandabehovene for de førende krigsnationer. Der var lille forskel mellem de forskellige plakater fra de forskellige lande, de havde alle et centralt tema nemlig “nationalisme”.
Denne plakat 'The Empire Needs Men!' [Også kendt som 'Løve' -plakaten], 1915 (af Arthur Wardle (1864–1949, England); trykt af Straker Brothers Ltd; udgivet af parlamentarisk rekrutteringsudvalg, Det Forenede Kongerige. Kromatograf på papir, monteret om bord og lakeret, 762 × 503 mm.
Plakaten blev produceret i England og var sendt ud til nationer i Kongeriget. Det er et levn, det er en håndgribelig og fysisk ting, som ikke har været ændret siden da. Det er en troværdig kilde, der viser et øjebliks billede om, hvordan nationer brugte plakatpropaganda som en form for krigs rekrutterings kunst. og derfor er denne kilde en god kilde fordi den netop viser præcis hvilken metode propaganda blev brugt i krigen.
Plakaten kan nu findes på museet “Te Papa” i New Zealand.
Våbenudviklingen
Flyvevåben:
Billedet er fra: http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/bild/bild063.jpg
”Ved Verdenskrigens begyndelse var flyvemaskinen kun 11 år gammel. Alle lande havde dog små enheder af ubevæbnede flyvemaskiner, som blev brugt til at observere fjendens bevægelser. ”
”Man udstyrede også flyverne med bomber og udviklede efterhånden langtrækkende bombemaskiner til at angribe mål, som ikke kunne nås af artilleriet. Alle benyttede observationsballoner, som fæstet til jorden blev sat op tæt bag fronten, så man fra en kurv under den kunne holde øje med skyttegravene og deres bagland.”
(kilde 3)
Giftgas:
Billedet er fra http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/bild/bild040.jpg
” I 1899 havde man på Haag-konferencen forbudt anvendelsen af giftgas, derfor var der ingen af de krigsførende lande, som ved krigsudbruddet havde giftgas til kampbrug. Det første angreb med gas blev foretaget af Tyskland og fandt sted ved Ypres i Belgien den 22. april 1915. ”
”I begyndelsen blev gassen transporteret ud i skyttegravene i metalflasker. Før et angreb åbnede man flaskerne og lod gassen drive over i fjendens skyttegrave. Denne metode krævede dog, at vindretning gik mod fjenden og kunne, hvis vinden slog om, betyde, at man fik sin egen gas i hovedet. Derfor gik man over til at producere særlige gasgranater, så gassen kunne skydes direkte ind i fjendens stillinger.”
(kilde 4)
Artilleriet:
Billedet er fra: http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/bild/bild062.jpg
”Sammen med maskingeværet var artilleriet en af verdenskrigens vigtigste våbenarter og den som kostede flest livet. Kanonerne var det eneste våben ud over gas og håndgranater, som kunne ramme ned i skyttegravene. Før et angreb beskød kanonerne pigtrådsspærringer og skyttegrave for at rydde vejen for egne tropper. Man beskød også skyttegravene rent rutinemæssigt for at slide fjendens soldater op. ”
”I løbet af krigen steg ammunitionsforbruget voldsomt pr. kanon og samtidig blev der flere og større kanoner. Bombardementer blev derfor voldsommere og mere langvarige, og man omtalte bombardementerne som trommeild og ildvalser på grund af deres intensitet.”
(kilde 5)
Maskingeværet:
Billedet er fra: http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/bild/bild014.jpg
”Det automatiske maskingevær blev opfundet af amerikaneren Maxim i 1884. Maskingeværet kunne affyre 300-500 skud i minuttet og blev ved med at skyde så længe der var ammunition og aftrækkeren blev holdt inde. Teoretisk svarede maskingeværets ildkraft til 30-50 mand med almindelige geværer, men i praksis var det betydeligt mere effektivt.”
”Maskingeværet viste sig at være meget effektivt til at stoppe fjendtlige angreb, mens det blandt andet på grund af sin vægt ikke egnede sig så godt som angrebsvåben. Maskingeværet var derfor en af de vigtigste grunde til at 1. Verdenskrig blev en skyttegravskrig.”
(kilde 6)
Kildekritik:
Alle citater er taget fra samme kilde, som underbygger sine konklusioner med breve og dagbogsnotater fra første verdens krig. På hjemmesiden kan du se billeder af breve og dagbogsnotater. Da disse billeder symboliserer levn, og det gør at kilden bliver mere troværdig.
Samtidig ved vi også det er første håndskilder der fortæller historien, og historierne er ovenikøbet fortalt under krigen, det ses på datoen der er angivet over hvert brev. Nogle af historierne vil også være andenhånds kilder, fordi soldaterne også fortæller om de andres oplevelser. Da historierne er blevet fortalt under krigen, er de mere troværdige, end hvis det er et klip fra et interview der er lavet 20 år efter krigen. Det skyldes at minderne er helt friske, det er ikke lang tid siden soldaten stod midt i oplevelsen og derfor kan huske ”præcis” hvad der skete.
Denne kilde er troværdig fordi den tager udgangspunkt i breve som soldaterne selv har skrevet under krigen. Det vil sige vi får et indblik i hvordan våben udviklingen chorkerede mange soldater, da de slet ikke var forberedt på brug af så voldsomme våben.
